1767 døde frøken Susanne Bianco i Mainz i Tyskland. Hun tilhørte en stor, italiensk familie, som havde bosat sig i Fredericia og dermed tilhørte menigheden. Hun havde en stor arv, som hun testamenterede menigheden. Da bindingsværket ved det lille kapel var for nedslidt, besluttede man at bygge en rigtig kirke.
Kirken, som står der den dag i dag, var lidt kortere end i dag. Våbenhuset, der tjener som indgang i dag, har ikke været der og heller ikke nogle vinduer mod Sjællandsgade, fordi det var forbudt at være så synlig og desuden måtte man ikke prædike på dansk eller ringe med klokker. Dvs. at man heller ikke byggede et klokketårn, som kirken har i dag.
Altersten med helgengemme Helgengemme indeholder måske Sct. Knud. På stenen findes våben og navnetræk for Christoph Bernhard von Galen, fyrstbiskop af Münster (d. 1678)
Det gamel alter (dvs. sakramentsaltret, forid tabernaklet - et lille skab, som indeholder de indvidede alterbrød), som præsenteres i rokokkostil - en stil som findes forholdsvis i Sydtyskland og minder om barok - siges at være skænket af Ferdinand von Galen.
Under gulvet ligger stadig nogle fremtrædende menighedsmedlemmer og enkelte præster fra kapellets dage. En af præsterne, som blev bisat foran altret, er pater Cornelius Barring, som kom hertil 1694 og døde den 8. april 1704.
Når man kommer ind i kirken og træder frem foran altret, lægger man mærke til en stor gravplade i midtergangen, som er en mindeplade for Susanne Bianco, som muliggjorde bygningen af denne smukke kirke. Hun blev begravet i Mainz.