I august 1930 nedlagdes grundstenen til Sct. Josefsøstrenes nye store og moderne hospital, som var tegnet af arkitekten Zachariassen. De gamle bygninger på hjørnet Sjællandsgade - Vendersgade havde søstrene overdraget til Fredericia Museum.

To år senere - i 1932 - kom de første patienter. Indgangen ligger i hjørnet mellem det gamle og det nye hospital.

Under Anden Verdenskrig blev hospitalet beslaglagt af tyskerne og brugt først som lazaret, senere som tuberkulosehospital. Først i 1948 blev hospitalet frigivet for militær og flygtninge.

På grund af økonomiske vanskeligheder og Fredericias mangel på et ordentligt by- og amtssygehus overtog Fredericia Kommune den 1. februar 1949 både det gamle og det nye hospital.

De fleste søstre forlod nu byen. Kun et fåtal var beskæftiget som lærerinder ved skolen. De sidste søstre forlod skoleni 1981.