Under pastor Diekmanns' tid blev der 1957-58 opført en hyggelig og moderne præstegård i haven bag den gamle præstegård. Ved samme lejlighed blev det mindesmærke for spanieren, ritmesteren Antonio Costa, flyttet. I dag er der intet tilbage, som vidner om, at præstens have var kirkegård før i tiden. Kun nogle få rester af nogle gravstene, som står langs kirken, minder om, at der ligger nogle begravet her på grunden.
Præstens have bliver i dag også stillet til rådighed for Sct. Kndus Skoles elever. Skolens pedel vedligeholder til gengæld haven i årets løb. Æbletræerne, som bl. a. vokser i denne have, er ikke kun til glæde for præsten, men også for skolens elever, især Skolens fritidsordning, som samler dem op i efteråret og laver så forskellige æbleretter som æblemus, æbleflæsk og æblekage. Præsten får så regelmæssig også sin portion til "Tak for", at man må benytte sig af "hans" have.