Tegning af kapellet
Et kapel, lavet af bindingsværk, bliver bygget i 1687.
Den gode hyrde. Maleriet fra kapellets vestvæg
Menigheden i dag har stadigvæk et billede fra kapellets vestvæg. Billedet, lavet af træ, hænger i dag på bagvægen i kirken og viser Jesus som den gode hyrde, som har ledt efter det fortabte får og som han nu bærer på sine skuldre. Billedets farver her på nettet er gengivet stærkere end de i virkeligheden er; om de har været kraftigere tidligere, ved vi ikke. Men hvis vi læser pastor Palle Burlas levende beretning om dette smukke billede, kan vi måske tro det.
Palle Burla (1919-2004), som har været præst ved Sct. Knuds Kirke, skriver i Vejle Amts Årbog, udgivet af Vejle Amts Historiske Samfund, 1982, "Betydelige fund fra den første Skt. Knuds kirke i Fredericia" til dette billede:
"Dette er det farverigeste og mest folkelige billede. Det må have siddet nede over døren oppe i hvælvingsrundingen ifølge form og mål. Midt i billedet står den gode hyrde, iført en brunlig knælang kjortel. I bælteremmen hænger en læderjagttaske med ildrød klap. En drueklase hænger ud derfra (henvisning til alterets sakramente). Over skuldrene bærer han det fortabte får, der ser hen mod Frelserens milde åsyn. I venstre hånd holder han hyrdestaven. Han står mellem torne og tidsler, der har revet blodige rifter på hans ben, som i en forsømt have (= jorden). Havegærdet har barokke balustre, og lågerne er besat med rødglødende kugler. Venstre låge er åbnet ved korset, højre ved opstandelsesfanen. Korset knuser slangen, der vrider sig i støvet. Sejrsbanneret gennemstinger (p. Burla mener vist nok: "gennemborer") døden (et skelet med en brudt pil i hånden). Symbolikken er klar: Kors og opstandelse åbner for evigheden: Død, hvor er din brod? Helvede, hvor er din sejr? (1. Kor 15, 55). Billedet peger ligesom frem til A. Brorsons "Den yndigste rose er funden, blandt stiveste torne oprunden".
Sejrsbanneret er hvidt med et rødt kors, hvorpå det står: Jesus. Stangen er omviklet med "grenen af livets træ" der står med grønne blade og gyldne roser. Spidsen er omkranset af en laurbærkrans istukket sejrens palmer.
Korset har alle passionsredskaberne: Domssedlen med INRI (Jesus fra Nazareth, jødernes konge), tornekronen, røret Jesus fik som spottescepter (her et rigtigt siv, en flot dunhammer), en stang med eddikesvampen, spydet (med paradekvast), og på naglerne hænger riset og svøben. Dette er kendt fra andre lignende billeder. Men dertil kommer noget, jeg ikke før har set. På nederste nagle hænger et par stålblå jernhandsker, symbol på den romerske magts jernnæve. Endelig øverst på korset sidder en hane, en farvestrålende kok med flot hale: Hanen der galede, da Skt. Peter havde fornægtet tre gange.
Kort sagt hele Jesu frelsergerning og lidelseshistorie fremstillet ved symboler. Jesu ansigt er meget fint, ligeså lammet; jernhandskerne er dygtigt malede, medens det udenoms er lidt mere primitivt. Dele af billedet er desvære noget ramponerede. Helheden er en på en gang meget realistisk og lidt naiv symbolik, men klar fresesteologi.
Midterpartiet af billedet er temmelig fyldt. Desværre mangler vi meget af sidepartierne. De kan næppe have stået tomme. Man kan kun gætte på et paradistræ og livets kildevæld efter barokt mønster." (side 143-144)
Om billedets alder skriver Palle Burla:
"Medens alteret efter stilen må være fra slutningen af 1600-tallet og loftet lidt senere, synes den gode hyrde lidt mere i stil med allegoribillederne i Engum kirke pegende hen mod Thranemalerne, altså først i 1700-tallet. Billedet mangler signatur og årstal." (side 144)
Det er lidt uvist, hvor det lille kapel helt præcist har stået. Det er muligt, at det har ligget lidt længere ned mod Gothersgade.